BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Fællesskab, tryghed, hyggelig atmosfære og gode kollegaer
Er du uddannet sygeplejerske og vild med den palliative sygepleje? Sætter du pris på værdier som nærvær, gode loyale kollegaer, fleksibilitet og det at arbejde i en organisation hvor der er højt til loftet? Så er Sørvad plejecenter måske din kommende arbejdsplads?
Vi søger en faglig dygtig sygeplejerske pr. 1. juli 2023 eller 1. august 2023 til en fast stilling på 30 timer ugentlig i primær dagvagt, men med aftenvagter i weekenden som udgangspunkt. Der arbejdes hver 3. weekend plus en enkelt dagvagt over 6 uger.
Beskrivelse af Sørvad plejecenter
Sørvad plejecenter består af 20 lejligheder, hvoraf de to fungerer som aflastningspladser. På aflastningspladserne modtager vi beboere, som har behov for enten et akut/ vurderings- eller et venteophold til en plejecenterplads.
Som et af Herning Kommunes mindste plejecentre kan vi tilbyde et super godt arbejdsmiljø, hvor vi giver plads til hinandens forskelligheder og hjælper hinanden med at udvikle de nødvendige kompetencer som opgavernes kompleksitet fordrer. Vi kan tilbyde et trygt og kreativt miljø, hvor vi tør eksperimentere, afprøve nye spændende projekter og udfordre os selv og hinanden. Ledelsen er filosofisk orienteret. Kendetegnene ved Sørvad plejecenter er, at vi er dygtige i det tværfaglige felt, vi gør os umage med at være en super god læringsinstitution, elsker at nørde i adfærd og relationsarbejde bla. qua Marte Meo metoden, samt at være ved beboerne i den sidste del af livet, hvor vi ønsker at lindre, hjælpe og skabe lys.
Den sygeplejerske, vi søger, skal evne at værne om beboernes og de pårørendes livssituation, have en empatisk tilgang, hvor loyalitet og gensidig tillid er de bærende ord:
- Du skal kunne se det fine i at være i forreste række i samspillet med beboerne og påtage dig rollen som deres advokat
- Du er motiveret og ydmyg overfor den grad af kompleksitet som opgaveglidningen fordrer hos den enkelte beboer, samtidig med at du evner at se vigtigheden i det tværfaglige samarbejde, og formår at se egne begrænsninger
- Du har et hjerte for den ældre borger og varmt ønsker at gøre en værdig forskel i den sidste del af livet.
Yderligere oplysninger
Er du interesseret i at søge stillingen er du velkommen til at kontakte Centerleder Lizette Marie Skov på telefon 29 40 40 41 eller pr. mail sopls@herning.dk.
Du kan læse mere om os på Sørvad Plejecenters hjemmeside
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om Ny løn.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist den 29. maj 2023 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler den 31. maj 2023
I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Herning Kommune, Langgade 16, 7550 Sørvad
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2330&ERId=81743
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5837434