BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi mangler dig som vores nye kollega på Kildehøj
Da vi udvider antallet af beboere, søger vi til vores plejeboliger social- og sundhedsassistenter på 30-32 timer/uge eller efter ønske og aftale. Ansættelse er fra 1. august 2023.
Arbejdstiden er overvejende i dagvagter,evt med få aftenvagter på en 4 ugers plan.
Der arbejdes hver anden weekend.
Kildehøj er et plejehjem under Danske Diakonhjem. Hos os er ledelsen nærværende og beslutningsvejen er kort. Derfor har du god mulighed for indflydelse og for at afprøve nye tiltag. Vi vægter højt at være gode mod hinanden.
Vi har plads til 36 beboere fordelt på 2 afdelinger. Vi er omgivet af dejlig natur og har et godt samarbejde med skolen og Børnehuset, som er vores nærmeste nabo. Der sker generelt meget på Kildehøj. En faglig dygtig, aktiv og humørfyldt personalegruppe samt mange frivillige sørger for, at beboerne får gode hverdage og dejlige stjernestunder.
Ikke to dage er ens hos os, da dagen formes af beboernes ønsker og behov og de muligheder, der er netop nu.
Vi håber at du lige præcis har lyst til at blive en del af vores dejlige arbejdsplads, hvor vi har det sjovt og virkelig hjælper hinanden.
Vi kan tilbyde relevante kurser, en god oplæring og gode arbejdsdage blandt dejlige kollegaer og beboere samt personalegoder som sundhedsordning, indkøbsaftale og madordning, hvor vi spiser sammen med beboerne.
I efteråret gennemgår vi alle et undervisningsforløb omkring demens.
Vi søger en social- og sundhedsassistent, der med sin faglighed kan bidrage til, at der tages godt hånd om beboernes sundhedsfaglige tilstand og som brænder for at blive en del af et hjem med stort fokus på beboerne og hvor samarbejde, respekt og vores værdisæt, er helt grundlæggende og styrende for vores hverdag. Se mere om værdier og menneskesyn på www.diakon.dk Du skal kunne arbejde selvstændigt og struktureret, og samtidig kunne indgå positivt i samarbejde med alle, du møder.
Af arbejdsopgaver kan nævnes:
- Planlægning og koordinering af vagtens pleje- og omsorgsopgaver
- Ansvarlig for korrekt medicinadministration og dokumentation i henhold til lovgivning
- Pleje og omsorg for beboerne
- Varetage sygeplejeopgaver
- Kontaktperson for en gruppe beboere
- Medansvarlig for at udvikle og sikre kvaliteten i omsorg, pleje og behandling af beboerne, i henhold til sundhedsstyrelsens krav omkring dokumentation, medicinadministration og uddelegering af sygeplejeopgaver
- Medansvarlig for opfølgning på sygeplejefaglige tiltag og sparring med relevante samarbejdspartnere
- Styrke kvaliteten omkring forebyggelse, TOBS, hverdagsrehabilitering og palliation i samarbejde med vores sygeplejersker
- Bidrage til det gode arbejdsmiljø
Kan du se dig selv i dette dejlige job hos os, så send din ansøgning vedlagt CV samt relevante bilag og send det elektronisk via linket.
Der kaldes løbende til samtale, når der kommer kvalificerede ansøgninger.
Vi glæder os rigtig meget til at modtage en ansøgning fra dig og du er velkommen til at aftale et besøg eller få uddybende information ved at kontakte forstander Jette Forbech på tlf.: 30351220
Se eventuel nærmere på vores hjemmeside på https://www.plejehjemmet-kildehoj.dk/
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Plejecenter Kildehøj, Bjørnkærvej, 7480 Vildbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://app.jobmatchprofile.com/6w752h/plejecenter-kildehoj/tk3cdy/social--og-sundhedsassistent
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5849218