Salgs-elskende tilbudskoordinator og produktansvarlig, med øje for detaljen og den gode service

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ønsker du et arbejde, hvor du dagligt nørder i kalkuler og tilbudsberegning? Og tiltaler det dig at skulle have et selvstændigt ansvar for vores webshop og eksterne produkter? Så er du måske vores nye tilbudskoordinator og produktansvarlig.

IT-ekspert, som brænder for det gode tilbud

Som tilbudskoordinator og produktansvarlig sidder du helt inde i kernen af virksomhedens salgsafdeling og administration, hvor du i løbet af dagen udregner og sender tilbud til nye og eksisterende kunder. Derudover sørger du for, at webshoppen altid er opdateret med de korrekte produkter og informationer, og du vil løbende have kontakt med vores leverandører, og med tiden blive dine kollegaers go-to person for produktspørgsmål og -vejledning.


Din dag går derfor med:

  • At beregne og udfærdige tilbud i samarbejde med direktøren.
  • At dykke ned i udbudsmateriale, lave matchende tilbud og følge op.
  • At holde webshoppen opdateret med produkter og korrekt information, og have den primære kontakt til vores leverandører ifm. diverse produkter.
  • At være mødebooker, hvor du booker salgsmøder til direktøren, og følger op.
  • At lave salgskampagner i samarbejde med din chef og kollegaer.
  • At være virksomhedens IT-geni, som sørger for alt, lige fra at viderestille telefoner til opsætning af computere til nye kollegaer.
  • At oprette og opdatere kundemapper på nye og gamle kunder. Det bliver dig, som informerer dine kollegaer om nye kunder og aftaler, og du sørger for, at de nye kunder er oprettet og klar i systemet, så dine kollegaer kan opstarte kunden.
  • Diverse ad-hoc.

 

Vi forventer, at du:

  • Er knivskarp i forhold til IT og ønsker at bruge dine tekniske skills i hverdagen.
  • Ikke er bleg for at gribe telefonen og ringe til potentielle kunder.
  • Er detaljeorienteret og kan holde tungen lige i munden, når det gælder små og vigtige detaljer i tilbud.
  • Formår at arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst, da du selv sørger for at planlægge dagens arbejde.
  • Er serviceminded, så du på linje med SMP’s ånd giver en fremragende service når kunderne og kollegaerne ringer.
  • Kan holde overblikket, når du pludselig sidder med adskillige tilbud, der alle skulle være sendt i går.
  • Har gode kommunikationsevner, da du kommer til at være i dialog med kunder om tilbud, aftaler og diverse.
  • Er en teamplayer, der glædeligt hjælper din kollega i nødens stund og bidrager med et godt humør.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling eller har en relevant uddannelse, men vi ser det ikke som et krav, da den rette kandidat har gåpåmodet og profilen til at lære de nødvendige ting løbende.

 

Vi tilbyder dig:

  • En stilling i en dynamisk virksomhed, hvor vi hele tiden forsøger at optimere vores arbejdsgange og serviceydelser, og hvor dine gode ideer bliver hørt og afprøvet.
  • Gode kollegaer og et fokus på samarbejde og trivsel.
  • En plads på vores kontor i Odense, hvor du kommer til at sidde med 4 fysiske kollegaer.
  • En spændende og varierende stilling, hvor opgaverne hele tiden ændrer sig, og hvor akutte opgaver er et hyppigt fænomen.
  • En virksomhed, der sætter stor pris på god humor og kage.
  • En stilling på 37 timer, hvor du i samarbejde med din chef aftaler mødetidspunkter.

 

Ansøgningsprocessen:

Send din ansøgning og dit CV senest d. 23. juni til sr@smpservice.dk.

Send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Søs Rechendorff på telefon 65904077.

Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.

SMP har fokus på diversitet, hvorfor du opfordres til at søge stillingen uanset din alder, køn, religion eller etniske tilhørsforhold.

 

SMP Rengøringsservice er en virksomhed, der tilbyder rengørings- og serviceløsninger til erhvervskunder i det meste af Danmark. Virksomheden har 250 medarbejdere, der er tilknyttet de tre afdelinger i henholdsvis Odense, Aulum og Køge.

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Herning Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

SMP RENGØRINGSSERVICE ApS, Rugbjergvej, 7490 Aulum

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: sr@smpservice.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5847202

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet