I vores afdeling Regnbuen søger vi en pædagog i en fast stilling i vores børnehavegruppe fra 1. januar eller tidligere. Stillingen er som udgangspunkt 37 timer, men det vigtigste er vi finder den helt rigtige kollega.
Eventyrhaven er en daginstitution, der er beliggende i 3 huse, - afdeling Puff og afdeling Hobbitten i Aulum og afdeling Regnbuen i Hodsager.
I afdeling Puff er der 3 børnehavegrupper og 2 vuggestuegrupper.
I afdeling Hobbitten er der 3 specialgrupper og 1 almen børnehavegruppe.
I afdeling Regnbuen er der vuggestue- og børnehavebørn.
Vi er en personalegruppe på ca. 50 medarbejdere, - pædagoger, pædagogmedhjælpere, terapeuter, pædagogstuderende, pædagogisk assistent elever.
I Eventyrhaven lægges der stor vægt på trivsel for både børn og voksne, samt en høj faglighed. Udover vores pædagogiske grundlag i den pædagogiske læreplan, arbejder vi ud fra Herningmodel Dagtilbud, og ICDP. Arbejdstiden er delt op i tid med børnene og tid til forberedelse/møder.
Regnbuen er en mindre afdeling beliggende i Hodsager med 35-40 børn fordelt i en vuggestuegruppe og en børnehavegruppe. Arbejdet i Regnbuen er karakteriseret ved et tæt samarbejde mellem vuggestue og børnehave og en fleksibel hverdag præget af muligheder, højt til loftet og hyggelige rammer.
Vi ønsker en kollega
- hvis hjerte brænder for det pædagogiske arbejde med børn
- der trives i børnehøjde, for det er der magien sker
- Ser relationer som vigtige og grundlaget for det pædagogiske arbejde
- er nysgerrig på andres perspektiver og søger indsigt
- er uddannet pædagog og har lyst til fortsat at udvikle sin faglighed
- er fleksibel, initiativrig og samarbejdsvillig og kan se muligheder i at arbejde på tværs af vuggestue og børnehave
Det vigtigste om os
- engagerede forældre og en flok rigtig dejlige børn
- en institution, hvor samarbejde med forældrene vægtes højt
- en institution, hvor vi hylder forskellighed – både for de små og store
- en ambitiøs institution med højt fagligt aktivitetsniveau og en dynamisk personalegruppe
- en hverdag, hvor der er fokus på engagement og samarbejde, et godt og rart arbejdsmiljø
- en arbejdsplads med åben, ærlig, tydelig kommunikation og en sund portion humor
Evt. supplerende oplysninger - se vores hjemmeside.
For yderligere oplysninger kan du kontakte Institutionsleder: Thomas Hjortshøj på telefon 22 47 18 84.
Vi forventer at modtage ansøgninger, hvor ansøger har forholdt sig aktivt til vores stillingsopslag. Ansøgning vedlagt eksamenspapirer, dokumentation og udtalelser sendes elektronisk via dette opslag.
OBS vi ønsker kun at modtage ansøgninger fra pædagoguddannede.
Ansøgningsfrist er den 14. november og samtaler forventes afholdt i uge 47.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Eventyrhaven, Grønsværen, 7490 Aulum
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/18a32b8a-852c-4d71-ad45-2be9e2c2206a