BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Økonomichef søges til Aubo Production A/S i Aulum
Er du AUBOs nye økonomichef?
Til AUBO-fabrikken søger vi en økonomichef, der kan varetage det overordnede ansvar for økonomifunktionen - herunder ledelse af afdelingens 4 medarbejdere.
Økonomifunktionen varetager AUBOs samlede økonomifunktion. Herunder debitor- og kreditorbogholderi, finansstyring, erhvervsservice overfor selvstændige AUBO-forhandlere, lønningsbogholderi, fakturering, udarbejdelse af eksportdokumenter, løbende økonomiopfølgning og rapportering med fuldt afstemte månedsbalancer, årsafslutning, udveksling af økonomital på koncernniveau samt dialog med koncernens økonomifunktion, revisorer, og årsbudgettering.
AUBO står indenfor en kortere årrække overfor udskiftning af ERP-systemet fra NAV til M3. Det vil derfor være en stor fordel, hvis du har erfaring med NAV og/eller M3.
Du bliver en del af AUBOs ledergruppe og vil referere til AUBOs adm. direktør. Du får ledelsesansvar for økonomiafdelingens medarbejdere, hvorfor ledelseserfaring vil være vigtigt.
Du vil være en oplagt kandidat, hvis du:
- Har en baggrund som revisor med erfaring fra en lignende stilling med ledelsesansvar
- Har erfaring med at varetage kontakt til bank og forsikringsselskaber
- Har erfaring med controller-funktion generelt overfor lagerværdier, DG-analyser på varer og ad-hoc analyser og rapporter
- Har erfaring med at digitalisere og effektivisere økonomifunktionens opgaver og procedurer
- Har erfaring med NAV og/eller M3
Vi tilbyder:
En fantastisk arbejdsplads med et stærkt fællesskab drevet meget af værdier, hvor hverdagen bærer præg af både professionalisme, men også af en fri og humoristisk omgangstone. Du får cirka 85 AUBO-kolleger, og 450 kolleger i hele koncernen, og du vil opleve en stærk kultur og et godt fællesskab, som bl.a. styrkes af forskellige personalearrangementer. Desuden får du:
- Et spændende og udfordrende job i en succesfuld virksomhed, der årligt præsterer høje vækstrater og positiv indtjening
- En grundig introduktion til AUBO og TCM Group og kommende opgaver
- Prioritering af din faglige og personlige udvikling
- Stort fokus på medarbejdertrivsel
- En løn, der modsvarer dine erfaringer og kvalifikationer
Om AUBO:
AUBO Production A/S blev grundlagt i 1985 og er i dag 100% ejet af TCM Group. AUBO Production A/S drives under selvstændigt CVR-nummer under TCM Group. AUBO Production A/S udvikler, producerer og markedsfører inventarløsninger inden for køkken, bad, bryggers og garderobe. Med 75 butikker i Danmark og Norge, bygger vi på et stærkt værdisæt af ambition, ordentlighed og vestjysk grundighed. Vores kultur er præget af en flad organisation, agilitet og en uformel omgangstone.
Vi holder til i Aulum, midt mellem Herning og Holstebro, lige ved motorvejen.
Er du interesseret?
Vil du være en del af AUBO, så vil vi glæde os til at modtage din ansøgning via linket nedenfor. Ansøgningsfristen er den 13.10.2024. Vi afholder samtaler løbende og vil nedtage annoncen, når vi har ansat den rette kandidat. Så er du interesseret, så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted.
Ønsker du yderligere information til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte AUBOs personalechef Nils A. Reinholdt på telefon: 2925 0829.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aubo Production A/S, Vævervej, 7490 Aulum
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6113046