BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vildbjerg sogn i Herning Nordre Provsti, Viborg Stift har en 22 timers stilling som kirketjener til besættelse 1. september 2023.
Vildbjerg Kirke på Kirkegade 2 er en moderne og aktiv kirke.
Vi bestræber os på at have et bredt udsnit af tilbud til mange mennesker og på at være en inviterende og inkluderende kirke. Som vores nye kirketjener vil du være med til at repræsentere Vildbjerg Kirke, og du vil have en vigtig rolle i, at det praktiske fungerer. Du vil blive budt velkommen af et varmt fællesskab og få god kontakt med mange af kirkens frivillige.
Du vil få et tæt samarbejde med gode kollegaer, som består af 12 ansatte, henholdsvis 6 på kirkegården og 6 øvrige ansatte ved kirken, heriblandt én fuldtidsansat kirketjener, som du vil komme til at arbejde ekstra tæt sammen med. Derudover er der tre præster.
Forventninger
Vi søger en kirketjener, som har lyst til at være en del af medarbejderstaben i vores kirke, og lyst til at indgå i tæt samarbejde med den anden kirketjener.
Det er vigtigt, at du kan se dig selv i en stilling på kirkens værdigrundlag, og at du er i stand til at møde mennesker med venlighed og fleksibilitet.
Du skal have mod og lyst til at sætte dig ind i kirkens tekniske installationer såsom storskærme, lydanlæg, varmeanlæg mm.
Der forventes mødestabilitet, fleksibilitet i forhold til arbejdstider samt besiddelse af ordenssans.
Du skal være i stand til at arbejde selvstændigt samt være god til at strukturere arbejdet.
Du formår at være en vigtig medspiller i forhold til de mange frivillige i kirken samt brugere af huset.
Arbejdsindhold
Stillingen indeholder mange alsidige opgaver som f.eks.:
- Renholdelse af kirken med dens lokaler (Kirkecenter, kapel, mandskabsbygning på kirkegården)
- Medvirke ved søndags- og hverdagsgudstjenester og kirkelige handlinger samt klargøring til arrangementer både i kirke, kapel og kirkecenter
- Indkøb af diverse varer og forbrugsmaterialer
- Betjene kirkens klimaanlæg, klokkestyring, lyd-, video- og IT-udstyr
Stillingen er en deltidsstilling (gennemsnitlig 22 timer ugentlig) med en ugentlig fast fridag og én eller flere løse fridage afhængig af, hvordan arbejdstiderne sammensættes.
En del af arbejdet vil ud over lørdage og søndage også være hverdags eftermiddage og aftener, samt helligdage. Arbejdet vil være ulige fordelt hen over året og veksle mellem travle og mere stille perioder.
Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet OAO-S og organisationsaftalen mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening og det tilhørende protokollat for kirketjenere. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Årslønnen aftales inden for intervallet kr. 287.708 – 370.993 (nutidskroner). Fikspunktet udgør kr. 287.708. Aftalen om indplacering i intervalløn indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kirketjenerforening. Der er rådighedsforpligtelse knyttet til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt kr. 27.150,47 (nutidskroner). Herudover et årligt OK18-tillæg af kr. 1.270,87 (nutidskroner).
Alle løndele kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Hvis den obligatoriske uddannelse for kirketjenere ikke er gennemført på ansættelsestidspunktet, skal denne gennemføres inden for de første to år af ansættelsen.
Nuværende tjenestemandsansatte kirketjener har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Menighedsrådet kan oplyse, at der er 3 måneders prøvetid, og at der vil blive indhentet referencer, herunder børneattest i forbindelse med ansættelse.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til kontaktperson i Vildbjerg menighedsråd Per Hald, tlf.: 4012 4376 eller formand Herdis Holm, tlf.: 2144 0452.
Ansøgningen med relevante bilag sendes til Vildbjerg kirke på mail: 8794fortrolig@sogn.dk.
Ansøgningsfristen er den 23. juni 2023, dog holder vi samtaler løbende.
Du kan læse mere om Vildbjerg kirke på https://vildbjergkirke.dk/
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
VILDBJERG MENIGHEDSRÅD, Burgårdsvej, 7480 Vildbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: 8794fortrolig@sogn.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5850099