BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Intern Sælger med teknisk flair
Bliv en del af et stærkt salgsteam med dygtige sælgere og vær med til at vejlede kunder omkring tekniske forhold.
PcP er Danmarks førende virksomhed, med mange års erfaring inden for salg og produktion af gitterriste, sikkerhedsriste, trin og gelændersystemer, til projekter indenfor bl.a. byggeri og industri. Vi er kendt for vores høje kvalitet, innovative løsninger og pålidelige produkter, der opfylder de strengeste sikkerhedsstandarder.
Vi vejleder mange forskellige kunder i at finde den rigtige løsning til deres projekter og derfor søger vi en Intern Sælger til vores danske salgsteam.
Teknisk forståelse og fokus på at skabe værdi for kunden
Vi forestiller os, at du har en baggrund med telefonsalg og teknisk salg og har en god teknisk forståelse til at kunne vejlede kunderne i at finde de rigtige løsninger til deres projekter. Samtidig trives du i et dynamisk miljø og forstår vigtigheden af et godt team. Du er en udadvendt person, har stærke kommunikationsevner, er lyttende og god til at sparre effektivt med forskellige kunder, om deres projekter. Din evne til at opbygge stærke relationer og forstå kundens specifikke krav er afgørende for at opretholde langvarige samarbejdsforhold. Du har lyst til at udvide din teknisk indsigt og en lyst til at udvide dine færdigheder.
Hvis du kan se dig selv i denne rolle, så er PcP A/S måske den helt rigtige arbejdsplads for dig!
Arbejdsopgaver:
Som en del af vores team, vil du spille en afgørende rolle i at supportere vores kunder i hele Danmark. Du vil have ansvar for en række spændende opgaver, der sikrer, at vores kunder får den bedst mulige service og oplevelse:
Daglig kundekontakt: Du betjener vores kunder og besvarer deres henvendelser via telefon og e-mail. Du vil lytte til deres behov, give professionel rådgivning og løse eventuelle spørgsmål eller problemer, de måtte have.
Tilbudsgivning: Du vil være ansvarlig for at udarbejde tilbud til vores kunder baseret på deres specifikke projektbehov. Dette indebærer en nøjagtig gennemgang af kundens krav, en teknisk vurdering og udarbejdelse af præcise og konkurrencedygtige tilbud.
Opfølgning: Du vil sikre en proaktiv opfølgning på eksisterende kundeemner og tilbud. Dette indebærer at følge op på potentielle salgsmuligheder, besvare eventuelle spørgsmål eller bekymringer fra kunden og arbejde hen imod at sikre den endelige ordrer.
Teknisk support og service til kunder: Du vil være ansvarlig for at yde teknisk support og service til vores kunder, mange gange i samarbejde med vores tekniske afdeling. Dette indebærer at besvare tekniske spørgsmål, løse problemer, yde vejledning og sikre, at kunderne får den nødvendige hjælp til at anvende vores produkter korrekt.
Øvrige salgsrelaterede opgaver: Du vil blive involveret i daglige salgsrelaterede opgaver, der kan variere alt efter behovene i teamet.
Som en del af vores stærke salgsteam får du gode kollegaer, der vil støtte og sparre med dig. En udfordrende og alsidig arbejdsdag, hvor ikke to dage er ens, en konkurrencedygtig løn baseret på dine kvalifikationer og pensionsordning. Kantineordning samt sundhedsforsikring er en del af pakken.
Vil du vide mere om stillingen og søge jobbet?
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder, Thorsten Pallisgaard, på 99920206 eller vores Salgschef, Lars Ole Schmidt, på 40930099.
Stillingen skal besættes snarest muligt, og vi behandler derfor ansøgninger løbende. Send din ansøgning til Lars Ole Schmidt på e-mailadressen ls@pcp-corp.dk.
Ansøgningsfrist 31.7.2023
Vi glæder os til at møde dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
PcP. A/S, Sverigesvej, 7480 Vildbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: Ls@pcp-corp.dk
Telefonisk: 40930099
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5858258