BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hjemmeplejeområdet, Sundhed og Ældre, søger en distriktsleder, som vil lede 40 engagerede medarbejdere, og som har lyst til at spille en aktiv rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen, hvor borgerne udskrives hurtigere fra sygehuset, og hvor fokus er forebyggelse frem for indlæggelse. Vi har stor fokus på en samlet helhedsindsats set fra et borgerperspektiv og derfor har vi stor fokus på tværfaglig opgaveløsning.
Du får ansvar for
Teams af social- og sundhedshjælpere og -assistenter, foruden elever og ufaglærte, som varetager personlig pleje og praktisk bistand foruden udvalgte sygeplejeopgaver i borgernes eget hjem i dag og aften. Nat dækkes af team fra Område Øst, Sygepleje.
Du vil derudover indgå i et spændende lederteam i Hjemmeplejen og Sygeplejen.
Dine ansvarsområder bliver blandt andet
- At lede medarbejdere og sikre det gode samarbejde og afstemning mellem teams
- At varetage det faglige og økonomiske ansvar
- At tegne og bidrage aktivt til udviklingen af kultur, tværfaglighed og trivsel
- At samarbejde på tværs af Sundhed og Ældre
- At være på forkant med udviklingen inden for det nære sundhedsvæsen og sammen med medarbejdere implementere nye tiltag
- At deltage i ledelse med de øvrige ledere og chef for Sygepleje og Hjemmepleje.
Vi ønsker os en leder, der
- Har en bred sundhedsfaglig baggrund, og som samtidig har en stærk tværfaglig og tværsektoriel opmærksomhed
- Har en lederuddannelse på diplomniveau eller lyst til at få det.
- Har gode samarbejdsevner og er anerkendende, inddragende og samtidig tydelig i sin ledelsesstil
- Kan motivere og skabe fælles retning
- Har et godt overblik og er en dygtig kommunikator
- Er nærværende og rummelig og har en positiv og konstruktiv tilgang
- Er helhedsorienteret, visionær og innovativ og formår at få alle med, når nye tiltag skal implementeres
- Har interesse i og flair for IT
- Har humor
- Har politisk forståelse
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så er du måske den distriktsleder, vi søger.
Stillingen er ledig til besættelse 1. november 2023.
Løn og ansættelsesvilkår forhandles i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal forevises ved ansættelse.
Ansøgningsfrist
Tirsdag den 12. september 2023 kl. 8.00.
Der bliver afholdt ansættelsessamtaler onsdag den 20. september 2023.
I forbindelse med samtalen vil der blive anvendt personprofil og kognitiv test.
Har du spørgsmål
til stillingen eller lyst til en rundvisning, er du velkommen til at kontakte Chef for Sygepleje og Hjemmepleje, Gitte Nørgaard på gitte.noergaard@herning.dk eller mobil 21 34 16 99.
I Herning Kommune, som er på vej mod 90.000 indbyggere, er vi altid på udkig efter nye muligheder. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje for at skabe det, vi skal leve af og de rammer, vi skal leve i. I Herning Kommune er der alle muligheder for at få et godt familie- og arbejdsliv. Vi har et stærkt sammenhold, trygge lokalsamfund, et rigt foreningsliv og smuk natur lige uden for døren.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Herning Kommune, Østergade 5, 7490 Aulum
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2330&ERId=84484
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5895956